LVI Low Vision International arbejder for at gøre hverdagen lettere for mennesker med synsnedsættelse!
LVI Danmark ApS har de senere år udviklet sig fra udelukkende at forhandle CCTV apparater til at forhandle et bredt udvalg af hjælpemidler til både svagsynede og blinde.
Vi er vokset fra 1 til 5 medarbejdere, og vi lægger stor vægt på at give vores kunder produkter i høj kvalitet og ikke mindst en rigtig god service.
LVI Danmark ApS blev oprettet i 1992 og er i dag et af fem datter-selskaber af det svenske moderselskab, LVI Low Vision International AB som startede i 1978. Hovedkontoret ligger i Växjö, i Sydsverige, hvor al udvikling og produktion foregår. Datter-selskaberne er i Danmark, Norge, Schweiz, Tyskland og USA og der er i alt 60 ansatte i koncernen.
LVI Danmark ApS er nært knyttet til det svenske moderselskab, og der er ikke længere fra kontoret i Herlev til fabrikken i Växjö, end der er fra Herlev til for eksempel Middelfart. I praksis betyder det, at det er hurtigt og nemt at hente produkter og reservedele direkte på fabrikken, samt at post og pakker kommer efter 1-2 dage.
LVI har lang erfaring, når det gælder udvikling af forstørrende kamerasystemer og tilbyder løsninger til svagsynede i hjemmet, på arbejdspladsen og i skolen. Produkterne er udviklet med tanke på at være enkle i brug og med høje krav til driftsikkerhed og servicevenlighed. Kvalitet og æstetik er områder, som der også arbejdes meget med i udviklingsprocessen.
LVIs produkter sælges under det registrerede varemærke MagniLink. Brugeren kan vælge mellem flere typer MagniLink-systemer samt muligheden for at kombinere MagniLinksystemerne med komputere og afstandskameraer.