Gå til hovedindhold

MagniLink ChromeViewer 4.1


Vi siger tillykke til alle MagniLink ChromeViewer brugere!

– Software forbedret yderligere

 

 

For at forbedre hverdagen for dem af jer, der bruger et MagniLink læsekamera sammen med en Chromebook, har vi nu opdateret softwaren MagniLink ChromeViewer. Den nye version 4.1 har nogle flere smarte funktioner, som vi præsenterer nedenfor.

 

 

Studerende, der bruger MagniLink ChromeViewer-softwaren på deres Chromebook.


Samtidigt billede fra flere kameraer

En ny, meget nyttig funktion er, at MagniLink ChromeViewer kan vise billeder fra flere tilsluttede MagniLink-kamerasystemer samtidigt, hvis det ønskes. Som bruger kan du nemt dele billedet på forskellige måder i softwaren, så kamerabillederne vises på samme tid, f.eks. billede fra et afstandskamera og et læsekamera. Dette kan være meget praktisk for f.eks. en skoleelev i klassen, der gerne vil kunne se (ved hjælp af afstandskameraet), hvad læreren laver foran tavlen, og samtidig se (ved hjælp af læsekameraet) et forstørret billede fra lærebogen.
 

To billeder, der viser en elev i klasseværelset, der bruger MagniLink-software til at samtidig vise et billede fra et afstand- og et nærkamera på deres skærm.


Support af motoriserede kameraer fra MagniLink AIR skolesystem familien

Bruger du motoriserede kameraer fra vores nyeste produktfamilie MagniLink AIR, kan du styre kameraerne direkte fra softwaren via ikoner, via tastaturet eller ved at trække musemarkøren i kamerabilledet. Det er også muligt at gemme op til tre forskellige kamerapositioner, hvilket gør det nemmere for eksempelvis en elev, der hurtigt skal skifte mellem forskellige kamerapositioner. Så kan eleven f.eks. gå fra at se læreren ved tavlen til at, i næste øjeblik, flytte kameraet til en gemt position med blot et tryk på en knap, hvor det f.eks. kigger på døren, når nogen kommer ind i klasseværelset. 
 

Valgfrit – forbedret OCR/TTS-funktion

Med den valgfrie TTS er det muligt at OCR behandle tekst fra et billede taget med det tilsluttede MagniLink kamera og få det læst højt. Dette giver en mere afslappet læsning, øget læsehastighed og udholdenhed i læsningen. Den OCR-behandlede tekst kan vises i flere forskellige billedvisningstilstande synkroniseret med tale, og det er muligt at forstørre og navigere i OCR-billedet. ChromeViewer 4.1 har en ny TTS-motor med understøttelse af omkring 25 forskellige sprog og også en forbedret OCR-behandling.
 

Billede, der viser OCR-behandlet tekst i ChromeViewer. Der er forskellige billedvisningstilstande såsom ord, linje eller tekst og lige her vises hele teksten.

 

Fantastisk noteværktøj

Selvom det ikke er en nyhed, vil vi også fremhæve det meget nyttige noteværktøj der giver dig mulighed for at tegne, skrive, forstørre og panorere billedet. Du kan nemt navigere imellem forskellige billeder og der er flere forskellige funktioner hvormed brugeren kan indsætte tekst, tegne eller skrive med en "almindelig" pen eller en highlighter i forskellige farver og størrelser. Du kan også gemme og åbne et billede, du har lavet noter på. Værktøjet er for eksempel fremragende til at markere i tekster eller udfylde formularer eller eksamensprøver, der så nemt efterfølgende kan gemmes eller videresendes.
 

Billede af noteværktøjet i ChromeViewer, hvor du har markeret tekst med en gul highlighter og udfyldt tekst i dokumentet.

 

Gratis opdatering fra version 4.0 til 4.1

MagniLink ChromeViewer version 4.1 er en gratis opdatering for dem, der allerede bruger MagniLink ChromeViewer 4.0 og opdateres automatisk for disse brugere. Nye brugere vil finde softwaren i Chrome Web Store, hvor den kan downloades.

 

Læs mere om MagniLink ChromeViewer.

 

Produktkompatibilitet til MagniLink ChromeViewer version 4.1

 

  • MagniLink S og MagniLink Pro enheder fremstillet fra 1. november 2021.
  • MagniLink Zip og MagniLink Vision Premium-enheder fremstillet fra 1. januar 2022.
    - Bemærk at din MagniLink Zip også skal være udstyret med den valgfri USB / HDMI tilslutning for at være kompatibel med computerforbindelse.

 

Enheder fremstillet før ovennævnte dato kan bruges med version 4.1 efter køb af en opgradering (fabriksopgradering af hardwaren).