Gå til hovedindhold

QBraille XL, vores seneste medlem af Braille-familien


Vi håber ikke at du er gået glip af vores sidste nye medlem af Hims Braille familien. QBraille XL fra HIMS er et brailledisplay hvor man har kombineret et Perkins tastatur med funktionstasterne fra et standard PC tastatur. Dette gør at brugeren kan udføre alle kommandoer direkte på brailledisplayet, hvor man før typisk var tvunget til at skifte til et almindeligt tastatur for at udføre visse kommandoer. Eksempelvis kan alle programmer lukkes direkte ned med Alt+F4 og man kan anvende Alt+Tab til at skifte imelllem de aktive programmer.

QBraille XL

Fleksibel i brug

QBraille XL har et 40 cellers  brailledisplay. Samtidigt gør den det lettere end nogensinde hvis du vil udføre flere opgaver samtidigt. QBraille XL er kompatibel med PC, Mac, iOS og Android samt understøtter en USB- og seks samtidige Bluetooth-tilslutninger hvor brugeren kan skifte og få direkte punktvisning fra de enheder som vedkommende har tilsluttet ( fx. computer, smarttelefon eller tablet) med et tastetryk. QBraille XL er kompatibel med alle standard skærmlæsere såsom Jaws, NVDA og SuperNova.  

To billeder. En hvor en kvinde sidder og skriver på en QBraille XL, som hun har på skødet. Det andet er et nærbillede af QBraille XL.


Indbyggede programmer og praktisk taske

Udover sin funktion som brailledisplay har QBraille XL som standard også en del indbyggede programmer, såsom Noter, Kalender, Alarm, Lommeregner, Ur, Stopur, Æggeur og Daisy-oplæser. QBraille XL anvender SD-kort som hukommelse. Den oplades via en USB-C-port samt leveres med en praktisk taske. Oplev QBraille XL som er helt sin egen og med en udformning som ikke er set før men fortsat utrolig enkel at anvende.

 

Mere information om QBraille XL